Kraken Inbound

    

    Når iværksættere fra Wallume og Bureau Kraken tænker ud af boksen...

    wallume-bureaukraken-inbound

    Designer Stig Nør Larsen købte tilbage i 2007 med sin hustru et hus i Helnæs på grund af dets unikke placering. Huset er fra 1900-tallet og Stig har løbende præget huset med sine ideer og ikke mindst et reolsystem, der passede ind i huset, som med sit stråtækte idyl har kant og humor, og krævede noget, der både var lækkert i udseende, men også emmede af funktionalitet. Dette design blev i 2012 grundlaget for, at Stig  i dag ejer virksomheden Wallume, som sælger netop dette fleksible møblement, og som kan ses i hans showroom i Odense. 

    Små 9 år senere sad Casper Kraken (dengang Hansen) i et køkken i Odense og drømte om at blive selvstændig med sin egen it-sikkerhedsvirksomhed. Som så mange andre iværksættere, ændrede målet sig undervejs og blev til det inbound marketingbureau som Bureau Kraken er i dag. 

    Fælles for begge er, at de er blevet selvstændige inden for to vidt forskellige brancher. Brancher/produkter der umiddelbart ikke lå i kortene, men i dag danner rammerne for iværksætteri på et højt og ambitiøst niveau - og så endda i hjertet af Odense.

    Et opslag på Facebook sætter tankerne igang...

    hos Casper en helt almindelig solbeskinnet eftermiddag på kontoret kort før sommerferien, da et Wallume-opslag poppede op på skærmen. Wallumes tilbud lød, at faciliteterne i showroomet kunne benyttes af andre iværksættere til gengæld for, at disse holdt butikken åben torsdage, fredage og lørdage. 

    Et tilbud der passede perfekt til Bureau Krakens fremtidsplaner, hvor der på kontoret var blevet snakket en del om fordelene ved at arbejde i anderledes arbejdsmiljøer og effekten af arbejde i forskellige omgivelser. Ydermere kunne Wallume ikke være et bedre match, i forbindelse med inbound marketing.

    Hovedtanken blev således ikke kun, at Caspers ansatte kunne komme lidt ud af hovedkontoret, men ligeledes at hvis Wallume var interesseret i, at få udarbejdet en digital gameplan kunne Bureau Kraken udarbejde Wallumes buyer-personas med den direkte kundekontakt, som showroomet naturligt ville skabe rammerne for, når Bureau Kraken bemander denne. 

    Tanken blev præsenteret for Stig Nør Larsen, der efter en kort snak, kunne se fordelene i det og et nært samarbejde lå lige om hjørnet, eftersom Wallume søgte hjælp efter sommerferien. 

    "Det er win-win for begge parter"

     udtaler Casper Kraken da han fortæller resten af team Kraken om hans aftale med Wallume. Hvilket alle er enige om. 

    Derfor, kan det ikke understreges nok, at alle parter glæder sig til at komme igang med fusionsprojektet i Nørregade, som starter i dag. 

    Stig Nør Larsen og Casper Kraken ser frem til et tæt samarbejde, hvor rammerne i det flotte showroom med interaktive skærme og opsætningen af de flotte designs, kommer til at sætte rammerne som Bureau Krakens kontor i en periode frem og hvor udarbejdelsen af Wallumes digitale strategi, bliver planlagt i direkte dialog med kunderne der dukker op i Nørregade. 

    Vi glæder os til at se dig..

    uanset om du kommer som privat eller forretningskunde for at se, røre og planlægge dit nye reolsystem fra Wallume  eller for at tage en snak med Bureau Kraken om dine inbound marketingmuligheder,

    så glæder vi os til at se dig i Nørregade, Odense hen over efteråret. 

     Hent ebogen med de 32 eksempler på fantastisk inbound marketing

    Relateret indlæg:

    Karina Jensen

    Skrevet af Karina Jensen

    Medio februar 2018, blev jeg partner i Bureau Kraken. Casper Kraken og jeg kender hinanden fra vores arbejde i Forsvaret og vi fandt hurtigt ud af i min praktik, at et fremtidigt samarbejde var uundgåeligt. Jeg brænder for marketing, for at networke og være en del af et team der ser muligheder og arbejder for brugbare resultater.